GP x Turmammor

 

GP x Turmammor - To mødre, tre børn, 650 km i Nordnorge på cykel

To mødre, tre børn, 650 km i Nordnorge på cykel

Den 15. juni begiver Josefine og Petra sig ud på et 30-dages cykeleventyr med deres 3 børn, og turen går fra Tromsø til Å i Lofoten, en strækning på ca. 650 km. På strækningen skal de belyse nogle af FN’s klimamål og vise, at man kan rejse med minimal miljøpåvirkning.

 

De skal overnatte i telt, og undervejs skal de, i den udstrækning det er muligt, leve af madspild fra fødevarebutikker, så de lever så bæredygtigt som muligt på turen.

 

 
 

 

Turmammor - the route

 

GP x Turmammor

Derfor støtter GP Turmammor

GP brænder for at turde ændre dårlige og kedelige vaner. Mennesket har naturligt en tendens til at holde fast i noget, der ikke er godt, simpelthen fordi det er trygt eller bekvemt, og det vil vi gerne sætte fokus på. Vores mål er at gøre brugen af batterier meget mere grøn og bæredygtig ved at sige farvel til engangsbatterier.

 

Da vi kom i kontakt med Turmammor, blev vi straks inspireret og følte, at vi havde lyst til at hjælpe de to mødre med at gennemføre deres rejse sammen med deres børn.

 

 

 

 

 

 

 

Det her er Turmammor

 
Turmammor x GP

 

I naturen finder man sin indre kraft

Jeg hedder Josefine og er en 31-årig adfærdsekspert med en passion for bæredygtighed og friluftsliv. Jeg er mor til Sigge og Viggo, gift med min bedste ven og følgesvend på mine eventyr, Kalle, og jeg er en af initiativtagerne til Turmammor.

 

Jeg har, helt siden jeg var lille, følt et kald til at gøre en forskel. At skabe retfærdighed. For mig selv, for andre og for miljøet.

 

For mindre end et år siden kendte Petra og jeg overhovedet ikke hinanden. Nu har vi storstilede planer og fælles drømme om mange spændende projekter, som vi håber på at kunne gennemføre i fremtiden – alle med samme røde tråd: mennesket, miljøet og morgendagen.

 

Turmammor x GP

 

Friluftsliv skal være tilgængeligt for alle

Jeg hedder Petra og er en 32-årig børnehaveklasselærer med en master i menneskerettigheder og børns ve og vel. Jeg kommer fra Vallentuna, men flyttede til Tromsø i 2016, hvor jeg nu bor sammen med min sambo, vores datter Siri plus to bonusbørn.

 

For mig er det vigtigt at leve bæredygtigt, og at det, jeg laver, skal føles meningsfyldt. Jeg brænder for alles rettigheder og bliver frustreret over, hvor uretfærdigt samfundet er.

 

Friluftsliv og eventyr skal være tilgængeligt for alle, men det er det ikke i dag. Jeg håber, at vi gennem vores forskellige initiativer vil kunne hjælpe med at nedbryde normer og rykke ved systemer, så flere får adgang til eventyr og friluftsglæde.

 

 

 

 
GP x Turmammor

 

Vi gør dette sammen med GP, fordi…

Vi fortalte GP om vores idé og spurgte, om ikke de kunne hjælpe os med cykler. Så sagt så gjort. Pludselig blev GP Turmammors hovedpartner for hele 2019. Vi vil støtte hinanden på vejen mod en mere bæredygtig fremtid.

 

Vi håber at kunne bidrage til det ved at inspirere til en mere bæredygtig livsstil og omdefinere begrebet eventyr for mødre. Det gør vi ved at opmuntre flere til at vælge den rigtige energi, så vi kan få en mere bæredygtig fremtid, samt ved at gøre det lettere for alle at holde os selv og vores apparater opladt, når vi er langt fra stikkontakter.

 

 

 

 

 

 

 

Her kan du følge Turmammor

Læs mere om Turmammor på www.myoutdoorgeneration.com, eller besøg vores Instagramprofil @turmammor. Her kan du finde inspiration til en mere bæredygtig livsstil og finde dit eget eventyr.

 

Facebook | Instagram | www.myoutdoorgeneration.com

 

 

 

 

 

 

 

En vision om en mere bæredygtig måde at leve på

 

GP x Turmammor - En vision om en mere bæredygtig måde at leve på

 

Turmammor vil være en inspiration for kvinder

Turmammor er et initiativ for mødre, skabt af mødre, der skal inspirere flere til vælge en bæredygtig livsstil, følge deres hjerte og finde deres eget eventyr. Vi bruger forholdet til naturen til at formidle vores budskaber om bæredygtighed og til at minde folk om, at de skal huske at lytte til deres indre stemme. At lytte til sit hjerte og finde en balance er særlig vigtigt i den tid, vi nu befinder os i, da vi alle på forskellige måder får brug for at omstille os for at skabe en bæredygtig fremtid.

 

 

 

 

Bæredygtighed

”Vi vil tale om bæredygtighed uden løftede pegefingre eller meninger om, hvad der er rigtigt eller forkert. Det er, fordi vi tror, at en ikke-dømmende attitude bidrager til, at flere tør deltage i både debatten og udviklingen af et bæredygtigt samfund."

 

 

Klimaet

”Når det handler om klimaspørgsmålet, har vi ikke længere tid til at diskutere, hvad der er rigtigt eller forkert. Vi har ikke tid til at bruge energi på at udskamme eller bebrejde andre for, hvad de gør, ikke gør eller burde gøre anderledes."

 

 

Lighed

”Turmammor vælger bevidst at fremhæve kvinder og specifikt mødre, fordi vi oplever, at der er en skævvridning og ekskludering inden for friluftsbranchen, og det hænger sammen med, hvem der har magt, er synlige og får lov til at få plads."

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om Turmammor på www.myoutdoorgeneration.com, eller besøg vores Instagramprofil @turmammor. Her kan du finde inspiration til en mere bæredygtig livsstil og finde dit eget eventyr.